Ole Houmann

Forfatter & Foredragsholder

Nedgangen til det sidste tyske stabshovedkvarter i Stalingrad.

Jeg er Aalborgenser af fødsel, af den gode årgang 1945, og har boet det meste af mit voksenliv i Aalborg. Jeg er uddannet økonom fra Handelshøjskolen i Aarhus og har som økonomidirektør i Nordjyske virksomheder levet af at passe på andre menneskers penge,

Siden gymnasietiden har faget historie  haft min store interesse. Specielt emnet Anden verdenskrig har jeg været dybt fascineret af.
Historiske fagbøger har altid været min trofaste følgesvende, uanset om jeg var hjemme eller på rejse.

På rejser rundt i verden har jeg besøgt berømte slagmarker og krigsmuseer. I flæng kan jeg nævne: Normandiet, El Alamein, udskibningshavnen i San Francisco, broen over floden Kwai, London, Narvik, Warszawa, Hamborg, Moskva, Stalingrad, Sevastopol og ikke mindst fantastiske Berlin, som ligefrem emmer af historie.

Min russiske tolk fortæller om heltegerninger i slaget om Sevastopol på Krim.

De rejser, der imidlertid har gjort dybest indtryk på mig, og som har givet mig et mere nuanceret syn på Anden Verdenskrig, er mine rejser til Rusland. Jeg har besøgt Moskva, Stalingrad og Krim. Her er jeg blevet konfronteret med krigens vildskab og en foragt for menneskeliv i en grad, som jeg end ikke har drømt eksisterede. Det er en krig der kun kan føres af to rygtesløse diktaturstater.

På Jalta konferencen bliver afslutningen af WW2 aftalt. Det bliver samtidig starten på Den Kolde Krig.

Da jeg som 67-årig bliver pensioneret, er planen for min nye tilværelse klar: Jeg vil dyrke min historiepassion og skrive en bog om besættelsestiden. Men da jeg sidder klar til at skrive på min PC, bliver jeg klar over, at jeg er nødt til at forstærke og udbygge min historiske viden om perioden.

Under mit gamle studienummer fra økonomistudiet bliver jeg tilmeldt historiestudiet på Aarhus Universitet. Gennem et par sæsoner får jeg lært historiske grundbegreber, og oplever nogle helt fantastiske og dygtige forelæsere.

Selvom jeg gennem tiden har læst mange bøger, så er der ingen vej udenom, jeg skal i gang med at boge den igen. Så jeg bliver en meget flittig gæst på biblioteket. I den forbindelse vil jeg også nævne Rigsarkivet i København og Viborg. Med de venlige og dygtige medarbejderes hjælp er arkivet en helt fantastisk og uudtømmelig kilde af historisk materiale.

Men der mangler stadig noget udefinerligt, som min uddannelse og erfaring som økonom ikke dækker. Derfor begynder jeg at sende følere ud, og pludselig en dag får jeg kontakt med journalisten Hanne Nautrup. Med Hanne kommer der pludselig styr på både bogens syntaks og ordvalg.

Illustrationer til en bog om besættelsestiden er et kapitel for sig. Der findes mange autentiske billeder, det er næsten altid de samme der bruges. Så hvorfor ikke prøve at gå en helt anden vej?

Min mangeårige ven Jens Schmidt-Andersen, der er uddannet tegner fra Kunsthåndværkerskolen (Designskolen) i Kolding, har et talent for med en enkelt streg eller to at illustrere en person, en tanke eller en begivenhed. Han har gennem mange år både glædet og moret bl.a. de nordjyske avislæsere med sine tegnefærdigheder. Jens er straks med på ideen, så ud af bogen ryger genbrugsfotos fundet på nettet ind kommer unikke tegninger.

Mit frivillige arbejde på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum har dels bragt mig i tæt forbindelse med nogle af museets ca. 20.000 årlige gæster. Bl.a. har jeg i samarbejde med andre frivillige medarbejdere lavet tre udstillinger, læs mere her.

I fortsættelse af mine bogudgivelser har jeg kastet mig over foredragsvirksomhed.

Jeg har fortalt om besættelsen, tyske flygtninge og den kolde krig i mange  forbindelser. Lokale kulturforeninger, Folkeuniversitet, Forsvars- og Garnisonsmuseum, ja, sågar har jeg holdt foredrag som alternativ til en konfirmationssang. Læs mere her.