I vinteren 1944 – 45 overskrider den Røde Hærs soldater de tyske grænser mod øst. De russiske soldater farer frem med stor brutalitet og begår frygtelige krigsforbrydelser overfor civile tyskere.

3 mio. fra Østpreussen og Pommern vælger den usikre løsning at flygte fra hjemstavnen og søge mod vest for at søge sikkerheden der.

Det tyske forsvar af de østlige grænser bryder sammen i løbet af er par dage, og hurtigt er flygtningene omringet af de russiske styrker. Alle veje mod vest er spærret; den eneste vej ud er en farefuld sejlads over Østersøen.

Under ufattelige lidelser når ca. 2 mio. ulykkelige flygtninge frem til udlosningshavnene: Danzig (Gdansk) og Goteshafen (Gdynia). Det lykkes tyske flådeofficerer at gennemføre historiens største menneskeflytning til de tyske havne mod vest: Hamburg, Slesvig, Kiel, Flensborg osv.

Også Københavns Frihavn bliver anvendt som udlosnings havn, således det danske samfund, ved befrielsen, står med forsorgsansvaret for 250.000 flygtninge.

Vi følger en østpreussisk familie, der i januar 1945 forlader hjemmet. De udskibes fra Goteshafen og landsættes i København. Efter et kortere ophold her kommer de til flygtningelejren Knivholt i Frederikshavn. På hjemturen til Tyskland kommer de også omkring flygtningelejren Vandflyvepladsen i Aalborg.

Vi følger dem frem til nutiden og genser familien, som nu lever et lykkeligt liv i Lüneburg. Her får vi historien om tiden efter flygtningetilværelsen i Danmark.

Foredragets varighed: Ca. 2 timer inkl. en kort pause.